Stjernholms sandvasker separerer sand fra væske, vasker det og gør det egnet til genbrug. Det være sig på renseanlægget, i den petrokemiske industri og hos kvægbrugere, som bruger sand i køernes sengebåse.
Sandvaskerens effektivitet er enestående – både når det gælder tilbageholdelse af sand og når det gælder renheden af det vaskede sand. Den tilbageholder mere end 90% af det sand, der findes i den tilførte væske.
Vores sandvasker redder ikke verden – men også her yder vi et positivt bidrag til bæredygtighed og cirkulær økonomi. Sandvaskeren peger nemlig – ligesom flere andre af vores produkter – ind i FN’s Verdensmål!