Optimering og ombygning af indløbsriste

Jammerbugt Forsyning fik i 2015 leveret og monteret 2 stk. Stjernholm/ FSM riste med 6 mm hulperforering som indløbsriste på Pandrup Renseanlæg. Ristene, som var med manuelle børster,  erstattede step riste.

Udskiftningen fra Step ristene til Stjernholm / FSM riste med perforeret plade har medvirket til, at der tilbageholdes op til ca. 40 % mere ristegods.

Ristene blev – som nævnt – leveret og igangsat i 2015. De har krævet løbende tilsyn og service, bl.a. for at kontrollere at børstene var korrekt lagt ind til ristepanelerne, så ristegodset blev korrekt børstet af.

Servicen har bestået i at skifte olie, kontrollere lejer og fedt, samt at kosten, som fjerner ristegodset på bagsiden, er justeret korrekt.

I 2020 besluttede Jammerbugt Forsyning at optimere eksisterende riste fra manuelle børster til automatisk justerbare børster på begge Stjernholm / FSM riste.

Leverancen omhandler.:

Ombygning af 2 stk. FSM/Stjernholm indløbsriste som er leveret og monteret på Pandrup  Centralrenseanlæg med det klare mål, at der ikke fremadrettet skal bruges den samme tid på justering af børstene. Stjernholm / FSM indløbsristene ombygges derfor fra manuel justerbare børster til automatisk justerbare børster.

Stjernholm har stillet med montør og udført ombygningen sammen med kvalificeret smed fra Jammerbugt Forsyning.

Dette har bevirket at:

  • Børsten justeres automatisk og der skal ikke bruges tid på at justere denne – der spares ca. 4 timer / pr. mdr.
  • Hulpladerne bliver altid børstet optimalt rene, og der kommer ikke ristegods med på bagsiden af ristene.
  • Strømforbruget på gearmotoren til børsten er halveret under drift. – besparelse på 1 kWh på ca. 3000 driftstimer / år
  • Mindre tid på service og inspektion af ristene
  • Færre omkostninger til reservedele
  • Mindre slid på risteplader og børste

TCO – Total Cost of Ownership:

Optimeringen har stor påvirkning på såvel

  • Holdbarheden og levetiden som optimeres på både børste, hulpladerne og gear.
  • Driftsomkostninger minimeres med ca. 3000 kr. pr. år.
  • Service og vedligehold minimeres med ca. 50 timer / år
  • CSR optimeres ved at arbejdsforholdene optimeres og service og efterkontrol minimeres

SDG – FN’s Verdensmål.:

  • Nævnte tiltag påvirker SDG mål 12
    12.4  – 12.5

Økonomi.:

Udfra ovennævnte besparelser på kWh og timeforbrug er der en tilbagebetalingstid på < 4 år, og der er i nævnte tilbagebetalingstid ikke indregnet mindre reservedelsforbrug.

Udtalelse fra Driftschef Jens Haurslev:

– Vi vurderer meget på denne optimering på grund investeringen. Efter installationen har vi erfaret,

at det har været en rigtig god investering. Udover at  der spares tid, slides vores riste mindre på grund af optimal drift.-

 

Følg os her

Stjernholm A/S

Stjernholm A/S
Langelandsvej 4A
8940 Randers SV
CVR: 28 88 49 66

stjernholm@stjernholm.dk
+45 70 20 25 05

 

Stjernholm US Inc

875 North Michigan Avenue
Chicago, Illinois 60 611

stjernholmUS@stjernholm.dk
+1 346 388 2791


© Stjernholm A/S. ALL RIGHTS RESERVED