Vores hollandske samarbejdspartner, SPAANS, har udviklet og produceret snekkepumper i hele 125 år.
Deres unikke erfaring på området kommer ofte os og vores danske kunder til gode, når vi har behov for
skånsomt at flytte store vandmængder billigt og driftssikkert. Fx som værn mod oversvømmelser skabt af
vejret.
Den seneste løsning, vi har monteret, er en SPAANS Compakt STM 2150, med selvbærende trug og
integreret gear unit. Med en diameter på 2150 mm løfter den 1500 liter vand i sekundet fra en lavtliggende
å med en elmotor på kun 45 kW! Uden at gøre skade på fauna og fiskebestand.
Som det ses på billedet, leveres pumpen som ”plug´n and pump” med hus til gear og motor i en samlet
enhed. Bygherren havde selv stået for betonbygværket og vi startede montagen en flot, kold morgen kl.
08.00 og var klar til testkørsel kl. 11.00.
Selv om vi ”kun” har været SPAANS danske samarbejdspartner i 25 år, kan vi alligevel tilbyde værdifuld
sparring om brug af snekkepumper. Kontakt trygt Per Sjørslev Petersen på 30 94 25 28 eller psp@stjernholm.dk hvis du vil vide mere. Vi har masser af referencer!