Stjernholm A/S gearer organisationen til en mere bæredygtig fremtid.

– Vi vil fokusere på de opgaver og udfordringer, hvor vores viden og kompetencer giver samarbejdet med vores kunder størst værdi -, siger virksomhedens ejer, Kaj Stjernholm.

– Vi lover vores kunder, at vi vil levere dem målbar merværdi inden for økonomi, miljø og CSR. Det løfte ønsker vi at holde. Vi har derfor valgt at tilpasse vores organisation, så vi kan intensivere vores salg af viden og miljørigtige, bæredygtige løsninger til vores danske – og udenlandske – kunder. Vi ønsker at prioritere de opgaver, hvor andre forhold end alene anskaffelsesprisen er det vigtigste -.

-Desværre kommer det til at ramme nogle gode folk både i salgsafdelingen og produktionen -, siger Kaj Stjernholm. – Vi må erkende, at der ikke altid er overensstemmelse mellem det vi tilbyder og det, det danske marked efterspørger. Vi har målrettet arbejdet med at flytte fokus fra den kortsigtede økonomi til ”total cost of ownership”, men vi har ikke rigtig evnet at skabe tilstrækkelig lydhørhed for vores budskab -.

Efter Kaj Stjernholms mening er der ikke altid sammenhæng mellem de retningslinjer, der er afstukket i kundens strategier og KPI’er, og de tildelingskriterier man vælger at prioritere, når en given opgave skal i udbud.

– Selv om der overalt lægges større og større vægt på bæredygtighed, er det som om de økonomiske prioriteter ikke følger med. Vi må erkende, at der nok skal betydeligt mere pres på fra forbrugerne og politikerne før parametre som holdbarhed, vedligeholdelsesomkostninger, energiforbrug, miljøpåvirkning og deponeringsomkostninger får større vægt -, siger Kaj Stjernholm.

Fra filantropi til forretning.
Som udbyder af værdifuld viden og maskintekniske løsninger af høj kvalitet indenfor vandteknologi og miljø, blev Stjernholm for et års tid siden inviteret til at være med i en projektgruppe under Dansk Industri. Formålet med gruppen er, at medlemmerne skal hjælpe hinanden med at få forretningsmæssigt udbytte af FN’s verdensmål. Titlen på projektet er: Fra Filantropi til Forretning, og netop den titel og det arbejde der er lagt i projektet, har bekræftet Kaj Stjernholm i, at virksomhedens nye spor er det rigtige.

– Mange af vores kunder arbejder med FN’s verdensmål. Det gør vi også, og hos os koncentrerer vi os om verdensmål nr. 17, som hedder ”Partnerskab for Handling”-, siger han. -Vores målsætning er at opbygge bæredygtige partnerskaber med både leverandører og kunder, nationalt og internationalt. Justeringen af organisationen giver os en mulighed for at give eksportindsatsen større fokus. Det skal bl.a. ske gennem et intensiveret samarbejde med Udenrigsministeriet, hvor vi allerede har sat gang i nogle interessante tiltag, som vi tror, kan åbne nye døre-, slutter Kaj Stjernholm.

 

Yderligere oplysninger fås ved at henvende sig til:
Kaj Stjernholm, adm. direktør, Stjernholm A/S, mobil 21 62 28 15, kss@stjernholm.dk
Bjarki Mohr, bestyrelsesformand, Stjernholm A/S, mobil 21 84 63 33, bjarki.mohr@gmail.com

 

Følg os her

Stjernholm A/S

Stjernholm A/S
Langelandsvej 4A
8940 Randers SV
CVR: 28 88 49 66

stjernholm@stjernholm.dk
+45 70 20 25 05

 

Stjernholm US Inc

Post Oak Blvd.
Suite 1910
Houston, TX 77056 US

stjernholmUS@stjernholm.dk
+1 346 388 2791


© Stjernholm A/S. ALL RIGHTS RESERVED