Jens Enevoldsen: Dialog gav den optimale løsning. Vi har løftet vores arbejdsmiljø betragteligt.
– Da vores 2 gamle Stjernholm sandvaskere efter næsten 20 år havde aftjent deres værnepligt, gik vi i gang med at lave udbudsmateriale på en 1:1 løsning, – siger driftchefen for spildevand hos Din Forsyning, Jens Enevoldsen, – men der var noget i min mave der sagde mig, at vi skulle undgå at lave vores udbud alt for restriktiv. Jeg følte det var vigtigt, at vi fik lejlighed til at udnytte den viden både vi, vores rådgivere og vores potentielle leverandører besad.-
– Løsningen blev, at vi i udbuddet skrev at vi gerne modtog alternative løsningsforslag. –
Den udfordring tog Stjernholm A/S imod. Man besøgte Din Forsyning – kigge de på forholdene – og foreslog indkøb af én stor sandvasker til erstatning for de tidligere 2 små.
Resultatet blev både en billigere og en langt mere robust løsning. Den store Stjernholm SR2500 sandvasker er virkelig over sine ting. Den kører ganske enkelt problemfrit. Vi har ingen stop og driftsfolkene kommer meget mindre i kontakt med spildevandet. Den håndterer snildt de sandmængder vi tilfører. Den holder mere sand tilbage og det ser ud til, at sandet også vaskes betydeligt renere nu.
– For at optimere driften 100 % tilbød Stjernholm at besøge os en formiddag med nogle af deres folk, så vi kunne lave ”vidensdeling”. Det blev en fantastisk givtig formiddag, som alle parter havde stor glæde af, – siger Jens Enevioldsen.
– Og vi har allerede taget hul på vores næste udfordring, – fortsætter han. – Ulrik fra Stjernholm mener, at det vaskede sand er så rent, at det kan genanvendes i stedet for at blive kørt på forbrændingen. Ja, det ender måske endda med at vi kan få penge for det i stedet for at skulle betale for at komme af med det! –
– Fantastisk hvad en dialog på det rigtige tidspunkt kan føre til, – slutter Jens Enevoldsen.