DI har for nylig analyseret 7174 danske virksomheders kommunikation om bæredygtighed online. Det viser sig, at 53% af disse virksomheder italesætter bæredygtighed på deres online visitkort – mens hele 93% af virksomheder med mere ned 250 ansatte kommunikerer om bæredygtighed online.
Analysen blev omtalt den anden dag i Børsen, hvor Kaj Nees Stjernholm bl.a. blev citeret for at sige, at ”vi skal have respekt for at ikke alle har det samme fokus på verdensmålene”. Derfor er det – ifølge Kaj – vigtigt at fokusere på den VÆRDISKABELSE, som er i løsningen. Så emner som miljø og CSR bliver lige så vigtige valgkriterier som pris.
-Men specielt på eksportmarkederne har vi mødt konkrete ønsker om at relatere vores produkters egenskaber til verdensmålene,- siger Kaj Nees Stjernholm. Det har bl.a. medført, at man på virksomhedens hjemmeside har synliggjort både de verdensmål og delmål, det enkelte produkt påvirker.