Effektive, hygiejniske transportsystemer er uundværlige på en lang række renseanlæg og industrivirksomheder. Kravene til de transportører, som indgår i de forskellige systemopbygninger, er overalt effektivitet og driftsikkerhed.
Stjernholms transportør lever på alle områder op til disse krav. Transportører leveres som en kundetilpasset løsning med individuel dimensionering af størrelse og omdrejningstal.
Transportøren kan leveres med eller uden aksel. Akselløse snegle er hyppigt anvendt, hvor transportproduktet er langfibret, klisteret og fedtet.
Der er på alle områder tale om en teknisk stærk konstruktion, hvilket sikrer driftssikkerhed, og giver minimal slidtage. Transportøren drives af en gearmotor, og er forsynet med et lejearrangement, der er effektivt tætnet.