Værdiskabende samarbejde på kvægkongres

Efter 2 års pause, var der mandag-tirsdag igen Kvægkongres i Herning. Og vi var naturligvis igen på plads med vores sand-gylle separationssystem, som i 2020 blev tildelt EU’s Miljøpris som værende ”et flot eksempel på cirkulær økonomi med stor råstof-besparelse og en væsentlig CO2 reduktion til følge.”

Vi delte stand med Gråkjær, som har stor ekspertise indenfor Miljøgodkendelser og den nye Husdyrlov.
Vi danner et rigtig godt makkerpar, som begge tilbyder kvægbrugerne værdiskabende samarbejde på miljøområdet.

I slutningen af september måned kan vi fejre vores 25 års jubilæum.

Det fejrer vi bl.a. med en lille jubilæumskonkurrence, hvor du hver måned kan vinde en flaske Stjernholm Rom.
April måneds vinder blev Carl Erik Rager fra Aquadjurs. Tillykke til Carl Erik – flasken er på vej.
Er du endnu ikke tilmeldt konkurrencen, kan du gøre det på vores hjemmeside. www.stjernholm.dk
www.stjernholm.dk/nyheder/
#sandvasker #indløb #offgas #Stjernholm

Stjernholm til Kvægkongres med prisvindende sand-gylle separator.

Da vi i 2020 blev tildelt EU’s Miljøpris fandt dommerpanelet at vores anlæg er ”et flot eksempel på cirkulær økonomi med stor råstof-besparelse og en væsentlig CO2 reduktion til følge”.Siden da har Corona pandemien bl.a. spændt ben for den traditionelle Kvægkongres, men på mandag den 2. maj kan vi heldigvis igen mødes med de danske kvægavlere, kvægkonsulenter og biogasfolk til en snak om hvordan man både kan have sand i sengebåsene og levere sandfri gylle til biogasproduktion.
Vi deler stand med Gråkjær, som vi på mange måder deler holdninger og værdier med på miljøområdet, og glæder os meget til igen at kunne mødes ansigt til ansigt med branchen!
www.stjernholm.dk/nyheder/

#sandvasker #indløb #offgas #Stjernholm

Skræddersyet containerløsning til Stenløse Renseanlægs nye bundbeluftning.

Med Novafos A/S som kunde og Krüger Veolia som rådgiver, har vi for ganske nylig monteret og idriftsat helt ny bundbeluftning i processtanken på Stenløse Renseanlæg.
Vi vandt opgaven på et udbud, som vægtede pris/leveringstid med 40%, energiforbrug med 40% samt teknik og arbejdsmiljø med 20%.
Da der ikke fandtes en egnet bygning til installationen på sitet, valgte man en skræddersyet løsning, hvor blæsere og øvrig installation blev monteret i en isoleret container.
Den optimale ilttilførsel sikres via 200 pladebeluftere som får ilten leveret fra 2 kapselblæsere af mærket Kaeser. En løsning, som vi har fantastisk gode erfaringer med og som med et minimum af vedligehold og renholdelse med myresyre, forventelig vil kunne servicere procestanken med den optimale beluftning de næste > 15 år.

Referencer:
Projektleder Jens Kjærgaard Boddum, Novafos A/S
Driftschef Tom Brunbjerg Jespersen, Novafos A/S
Driftsleder Henrik Boye Veitner, Stenløse Renseanlæg
www.stjernholm.dk/nyheder/
#sandvasker #indløb #offgas #Stjernholm

Kloge Stjernholm-hænder på uddannelsesmesse i Randers

Vores lærling, Tobias Hvid og vores produktionschef Nikolaj Tønder var i sidste uge på messe.
Her mødte de masser af unge, videbegærlige mennesker, som gerne ville vide mere om de muligheder og udfordringer, en uddannelse i vores branche byder på.
Messedeltagelsen bragte dem i lørdags i avisen, idet Randers Amtsavis bragte et dobbeltopslag omhandlende messen ”Kloge Hænder”, hvor hele 55 virksomheder fra området – alle medbringende tilbud om en eller flere lærepladser – var repræsenteret.
Tobias nød at være med. – Jeg kan godt lide at fortælle om mit fag, som jeg elsker, og de mange muligheder, der er i det, – sagde han til avisen.
Messen var i det hele taget et godt initiativ, som vi var glade for at kunne bakke op omkring.
www.stjernholm.dk/nyheder/
#sandvasker #indløb #offgas #Stjernholm

Triple win på genbrug!

Vi ved – om nogen – hvor robuste vores indløbsriste er bygget. Derfor er genbrug ofte et tema, når vi skal udskifte en mindre rist med en større, fordi flowet til et renseanlæg er øget. Vi tøvede da heller ikke, da én af vores små riste blev i ”overskud” hos en god kunde i forbindelse med installation af en større Stjernholm rist.

Vi købte den brugte – renoverede og finpudsede den – og heldigvis er vi ikke de eneste, som går ind for genbrug! Det gør de også i Favrskov Forsyning, hvor den nu har fundet et nyt hjem.

Genbrug er godt for både miljø og bæredygtighed. Og en nyrenoveret Stjernholm indløbsrist er nøjagtig lige så effektiv og driftsikker, som en ny. Ja, ifølge projektleder Jesper Hvidsteen Andersen og driftchef Jens Drivsholm, Favrskov Forsyning, tilbageholder den nyrenoverede indløbsrist betydelig mere ristegods end den gamle! Altså en win-win-win for både den oprindelige ejer, for den nye ejer og for miljøet.
Lad os tage en snak om genbrug, hvis du har Stjernholm udstyr, der er blevet for småt!
www.stjernholm.dk/nyheder/
#sandvasker #indløb #offgas #Stjernholm

Er du tilmeldt Stjernholms jubilæumskonkurrence?

I anledning af vores 25 års jubilæum den 30. september 2022 trækker vi den sidste dag i hver måned i 2022 lod om en flaske Stjernholm Rom blandt alle, som har tilmeldt sig vores jubilæumskonkurrence på https://stjernholm.dk/25-aar-jubilaeum/

I februar måned blev vinderen Jens Mons Olesen fra Ørbæk Køleteknik.
Vi siger tillykke til Jens – og håber rommen vil smage ham!

www.stjernholm.dk/nyheder/
#sandvasker #indløb #offgas #Stjernholm

Nu vasker Stjernholm også sand i Stoholm

Stoholm Renseanlæg har fået etableret en helt ny forbehandling med nyt indløb, sandfang og ny bygning til maskinudstyr. En af de nye maskiner på anlægget er en Stjernholm sandvasker SR1900, som også er en helt ny installation på anlægget.
Sandvaskeren tilbageholder op til 90% af sandpartikler > 125 µ i indløbet og afleverer det i en lukket container med et tørstofindhold på > 95% og et organisk indhold på < 1%. Den større tilbageholdelsesgrad af sand sikrer mindre deponi og transport, hvilket reducerer anlæggets samlede CO2 udledning. Dette tæller endnu mere på Stoholm Renseanlæg, som ikke tidligere har haft en sandvasker installeret. EnergiViborg har erfaring med sandvaskere fra andre af forsyningens renseanlæg, hvor man har gode erfaringer med Stjernholm Sandvaskerens effektivitet og stabile drift. Der var desuden i udbuddet lagt betydelig vægt på TCO hvor vores sandvasker med en levetid på 15-20 år og en estimeret tilbagebetalingstid på 2-5 år, også scorede højt i forbindelse med tildelingen. Reference: Projektleder Niels Kjeldgaard og projektleder Mogens Lindgaard, EnergiViborg www.stjernholm.dk/nyheder/ #sandvasker #indløb #offgas #Stjernholm

Optimering af sandfang er et af vores specialer.

De store sandmængder, som tilføres et renseanlæg ved first flow, stiller store krav til anlæggets sandfang. Derfor har Århus Vand haft optimering af Egå Renseanlægs sandfang i udbud – et udbud, som vi vandt.
Udbuddet omfattede bl.a. udskiftning og optimering af de maskinelle installationer som gear, aksler, lejer, tandkrans, fedtskrabervogn og mammutpumper.
Under vores evaluering blev der lagt stor vægt på løsningen med en frit bevægelig mammutpumpe med hældningssensor, som sikrer stabil drift ved tilførsel af ekstraordinært store sandmængder til anlægget.
Der var på opgaven stor fokus på effektivisering af daglig service og vedligehold. En udfordring, som bl.a. blev løst via et centralt smørested, placeret på sandfangs broen.
Reference: Projektleder Mille Hjorth Schausen, Århus Vand
www.stjernholm.dk/nyheder/
#sandvasker #indløb #offgas #Stjernholm

Vi står godt, når TCO får vægt i udbuddet!

Vi har på det seneste vundet adskillige opgaver, hvor der i udbuddet har været lagt vægt på TCO – Total Cost of Ownership. Et eksempel er leveringen af en ny SR 1600 sandvasker til Egå Renseanlæg. Den nye sandvasker afløser en mindre Stjernholm SR 800, som vi leverede helt tilbage i 2000! Og den gamle blev alene udskiftet fordi der efterhånden var blevet behov for at øge sandvaskerens kapacitet.

Den nye sandvasker er nu kørt ind og står klar til også at behandle de ekstra sandmængder ved first flow. Ved den gennemførte kontrol er det konstateret, at de garanterede værdier på > 95% tørstof og < 1% organisk materiale i det tilbageholdte sand til fulde er overholdt. Det samme gælder tilbageholdelsen af sand, som ligger over 90 %.

– Det var faktisk kun vores sandvasker nr. 6 vi for over 20 år siden installerede på Egå Renseanlæg, – siger en synlig stolt Kaj Stjernholm. – Allerede den gang lovede vi en levetid på 15-20 år med en beregnet tilbagebetalingstid på 3-5 år. Tiden har vist, at vores løfter holdt, og derfor står vi i dag virkelig stærkt, både når tilbageholdelse, tørstofindhold, indhold af organisk materiale og TCO får vægt i udbuddet.

Reference: Projektleder Mille Hjorth Schausen, Århus Vand

www.stjernholm.dk/nyheder/
#sandvasker  #indløb  #offgas  #Stjernholm

Alex blev den første vinder i vores jubilæumskonkurrence

Fredag den 30. september 2022 har Stjernholm A/S 25 års jubilæum. Det fejrer vi bl.a. med en lille jubilæumskonkurrence: Den sidste hverdag i hver måned trækker vi lod om 1 flaske Stjernholm Rom.

Du deltager i konkurrencen ved at tilmelde dig på vores hjemmeside: https://stjernholm.dk/25-aar-jubilaeum/  Og du kan sagtens nå det endnu – der er stadig 11 flasker rom på højkant!

Januar måneds vinder blev Alex Czuba fra Lollands Forsyning. Tillykke til Alex – håber du kan lide vores rom!

www.stjernholm.dk/nyheder/
#sandvasker  #indløb  #offgas  #Stjernholm

Følg os her

Stjernholm A/S

Stjernholm A/S
Langelandsvej 4A
8940 Randers SV
CVR: 28 88 49 66

stjernholm@stjernholm.dk
+45 70 20 25 05

 

Stjernholm US Inc

875 North Michigan Avenue
Chicago, Illinois 60 611

stjernholmUS@stjernholm.dk
+1 346 388 2791


© Stjernholm A/S. ALL RIGHTS RESERVED