Skybrud, nedbrud, udbud…

Ulykkerne har det med at komme på de mest ubehagelige tidspunkter. Fx når hovedparten af Danmark er gået på ferie!

Men hos Stjernholm holder vi ikke ferielukket. Så har du behov for assistance, sidder vi klar ved telefonen. Ring trygt!

Uanset om du har lyst til en uforpligtende dialog om værdiskabelse eller et akut servicebehov, så pakker vi straks vognen og triller ud i sommerlandet.

God sommer til alle!

Ny International Sales Director

Thomas Fleischer Christiansen er per 8. juli 2021 ansat som vores nye International Sales Director. Thomas har i mange år beskæftiget sig med værdiskabende international ledelse og salg – senest som global salgsdirektør hos MYKITA GmbH.

Læs videre

Video til det kinesiske marked

FN’s Verdensmål er særdeles interessante for den kinesiske spildevandssektor. Og da vores produkter peger direkte ind i verdensmålene har vi – sammen med Udenrigsministeriet – lavet en lille promotion video til det kinesiske marked.

Videoen eksponeres som en del af Udenrigsministeriets kampagne, Social Media Video Series on How Danish Companies Lead in Sustainability. Kampagnen vil køre på Sociale medier i Kina og vores bidrag kan ses her.

Is-pause

Det er sommer og vores dygtige montører, som er i gang med montering af ny bundbeluftning hos en god kunde, holder en velfortjent, kort is-pause.

For når membranerne er på plads, kan kunden se frem til en betragtelig besparelse på energiforbruget – så vi skal gerne være færdige i en fart!

 

Bent Simonsen ny CFO

Stjernholm A/S har pr. 15. maj ansat Bent Simonsen som ny økonomichef/CFO. Bent har i en årrække beklædt ledende stillinger i bl.a. Hedeselskabet og Dalgasgroup A/S og har – ud over stor erfaring på økonomisiden – også en betydelig erfaring fra bestyrelsesarbejde og lederjobs i en række datterselskaber i udlandet.

Ud over ledelsen af økonomifunktionen får Bent til opgave at synliggøre vores bidrag til både danske og internationale miljømålsætninger, internt og eksternt.

Endelig får Bent Simonsen det overordnede ansvar for den videre opbygning af Stjernholms eksportindsats, hvor der allerede er sået en del frø i både Skandinavien – det øvrige Europa, Kina og USA.

Vi søger ny eksport sælger.

Hos Stjernholm har vi sat som mål, at vi 65 % af vores omsætning i 2030 skal gå til eksport mens hjemmemarkedet skal holde det nuværende niveau. For at kunne opfylde dette mål, skal vi bruge en dygtig, kommerciel indstillet eksport sælger, som kan sælge vores innovative miljøløsninger til spildevandssektoren, landbrug, biogas og petro-kemisk industri rundt i hele verden.

Du kan se hele stillingsopslaget her.

Kina workshop

Stjernholm har i denne uge deltaget i to workshop sammen med U.S.E Water, Vandcenter Syd og Danish Export .

Det blev til en god dialog om CO2 og energibesparelse med Beijing Capital, Water Supply and Drainage Association og Jinan Municipal Design Institute. Det har været lærerigt at høre om de mål og strategier der arbejdes med inden for spildevandsområdet i Kina.

Stor tak til alle dem der har været med til at få dette gode team op at stå.

Hilsen fra Miljøministeren

Miljøministeren sendte os en rigtig fin hilsen. Se og hør den herunder!

Da Stjernholm A/S i marts måned fik overrakt EU’s Miljøpris foregik det hele virtuelt. Det betød desværre, at kun ganske få overværede prisoverrækkelsen, hvor Stjernholm A/S var i selskab med Sinatur Hotellerne og Rockwool.

I forbindelse med prisoverrækkelsen sendte Miljøminister Lea Wermelin en virtuel hilsen til alle tre miljøpris vindere: Sinatur, Stjernholm A/S og Rockwool.

Vi var både ydmyge og stolte over miljøministerens hilsen til os. Har du lyst, kan du opleve den her.

Ny projektleder hos Stjernholm A/S, Randers

Nikolaj Tønder er pr. 1. maj ansat som projektleder i Stjernholm A/S i Randers. Nikolaj vil få overdraget nye projekter fra salgsafdelingen og får herfra ansvar for planlægning og udførelse indenfor de aftalte rammer til endelig aflevering til kunden. Nikolaj bliver således et vigtigt bindeled mellem salg og produktion.

Der bliver både tale om projektledelse i Danmark og i udlandet.

Nikolaj Tønder er uddannet maskiningeniør og har i de sidste godt 8 år været i en lignende stilling. Derudover har Nikolaj mere end 5 års erfaring inden fra andre dele af spildevandsbranchen.

OXxOFF 3D animation

Ny 3D animation af OXxOFF måler forklarer, hvordan OXxOFF kan bruges til at reducere renseanlæggets energiforbrug uden effektforringelser.

Coronatiden har lært os vigtigheden af at kunne forklare vores udenlandske kunder hvordan vores produkter virker uden at vi selv er til stede. Stor interesse fra bl.a. det Kinesiske marked har derfor medført, at vi har fået udarbejdet en lille 3D animation, som både viser hvordan måleren er bygget op, og hvordan den virker.

Se animationen her

Følg os her

Stjernholm A/S

Stjernholm A/S
Langelandsvej 4A
8940 Randers SV
CVR: 28 88 49 66

stjernholm@stjernholm.dk
+45 70 20 25 05

 

Stjernholm US Inc

875 North Michigan Avenue
Chicago, Illinois 60 611

stjernholmUS@stjernholm.dk
+1 346 388 2791


© Stjernholm A/S. ALL RIGHTS RESERVED