Forsyningspolitisk Kompas

Den  4.-5. februar 2020 ligger Industriens Hus og Christiansborg lokaler til Forsyningspolitisk Kompas 2020, -et topaktør-møde for forsyningsbranchen og deres leverandører; vand-, spildevands- & multiforsyninger.

FORSYNINGSPOLITISK KOMPAS 2020 – er et mødested, hvor ledere og beslutningstagere i forsyninger – vand-, spildevands- og multiforsyninger, vandteknologi industrien, rådgivere og organisationer, sætter landets miljø-, forsynings- og klimapolitikere stævne.

FORSYNINGSPOLITISK KOMPAS 2020 – er mødestedet, hvor målet er at udfordre rammer og virkevilkår, tendenser og klassiske holdninger – og åbent se fremad og sætte en kurs, der fremmer aktivt samspil mellem branchens aktører og Folketinget.

Forsyningspolitisk Kompas arrangeres af Forsyning2100.nu i samarbejde med Dansk Industri, Kalundborg Forsyning, Herning Vand, Blue Kolding og Skanderborg Forsyningsvirksomhed.

Program og tilmelding: Forsyning2100.nu

Tak for vidensdeling

Hos Stjernholm vægter vi en åben og ærlig dialog meget højt. Derfor vil vi gerne sige tak til Fredericia Spildevand og Energi samt Skanderborg Forsyning fordi de ville dele deres viden omkring forbehandling og proces med os og nogle af vores kunder.

Den erfaring, som Fredericia Spildevand og Energi har opbygget omkring vores indløbsriste og sandvaskeranlæg er af stor værdi for både os og vores øvrige kunder.
Og hos AquaGlobe i Skanderborg fik vi mulighed for at vurdere, hvor store energibesparelser det er muligt at opnå med den optimale styring af beluftningen i procestankene.

Begge steder fik vi del i værdifuld viden, som kan være med til at danne det bedst mulige grundlag for fremtidige investeringer.

Stor interesse for Stjernholm sandvasker på Weftec i Chicago.

Weftec udstillingen i Chicago, som er verdens største messe af sin art, åbnede i går med besøg af den danske miljøminister Lea Wermelin.
Miljøministern lagde vejen forbi vores stand, hvor hun fik lejlighed til at dufte til – og røre ved – et glas sand, hentet på et dansk renseanlæg, efter at det er blevet separeret fra spildevandet og vasket i et Stjernholm sandvaskeranlæg.
Hun kunne konstatere, at sandet lugter nøjagtigt som sand, der kommer direkte fra sandgraven. Det er bakteriefrit og kan genbruges til en række gode formål.
Et godt eksempel på den cirkulære danske tankegang, som mange amerikanere sætter stor pris på.

HedeDanmark tilbyder at afsætte vasket sand til genanvendelse fra danske renseanlæg.

På grund af en henvendelse fra Stjernholm A/S, har HedeDanmark udarbejdet et spændende tilbud på afsætning af vasket sand fra renseanlæg.

Sandet genanvendes eller nyttiggøres (afhængig af kvaliteten) som erstatning for sand udvundet i råstofgrave. Der er således tale om et godt bidrag til en mere cirkulær økonomi og SDG’erne (Verdensmål nr. 12) – vel og mærke på særdeles attraktive økonomiske vilkår.

Sand, som er vasket i et Stjernholm sandvaskeranlæg opfylder alle de aftalte grænseværdier – herunder et indhold af max. 3% organisk materiale.

Tilbuddet fra HedeDanmark kan ses her

Sparet for 376.000 kroner energi

”De seneste 2 år har Vestforsyning A/S i Holstebro sparet for 376.000 kroner energi til beluftning af spildevandet”

Jørgen Ishøi, Maskinmester/driftleder hos Vestforsyning A/S siger: – ethvert renseanlæg med rørbeluftning kan opnå en meget væsentlig besparelse på energiforbruget ved at skifte til pladebeluftere. Vi sparede 41,4% hvilket betyder, at vores investering på godt 500.000 kroner er tjent ind i løbet af kun få år. –

Beluftningsprocessen optimeres ganske enkelt på grund af det meget store antal ganske små luftbobler, der dannes med pladebelufterne. Ilten fordeles og optages meget bedre i vandet og udledningen af lattergas til atmosfæren formindskes.

– Vores rørbeluftere blev udskiftet med pladebeluftere i april 2017 og vi har nu haft 2 års drift til sammenligning med fortiden. Det er ganske enkelt én af de mest bæredygtige investeringer vi nogensinde har lavet, – slutter Jørgen Ishøi.

Hent beregning her

Dialog gav den optimale løsning

Jens Enevoldsen: Dialog gav den optimale løsning. Vi har løftet vores arbejdsmiljø betragteligt.

– Da vores 2 gamle Stjernholm sandvaskere efter næsten 20 år havde aftjent deres værnepligt, gik vi i gang med at lave udbudsmateriale på en 1:1 løsning, – siger driftchefen for spildevand hos Din Forsyning, Jens Enevoldsen, – men der var noget i min mave der sagde mig, at vi skulle undgå at lave vores udbud alt for restriktiv. Jeg følte det var vigtigt, at vi fik lejlighed til at udnytte den viden både vi, vores rådgivere og vores potentielle leverandører besad.-

– Løsningen blev, at vi i udbuddet skrev at vi gerne modtog alternative løsningsforslag. –

Den udfordring tog Stjernholm A/S imod. Man besøgte Din Forsyning – kigge de på forholdene – og foreslog indkøb af én stor sandvasker til erstatning for de tidligere 2 små.

Resultatet blev både en billigere og en langt mere robust løsning. Den store Stjernholm SR2500 sandvasker er virkelig over sine ting. Den kører ganske enkelt problemfrit. Vi har ingen stop og driftsfolkene kommer meget mindre i kontakt med spildevandet. Den håndterer snildt de sandmængder vi tilfører. Den holder mere sand tilbage og det ser ud til, at sandet også vaskes betydeligt renere nu.

– For at optimere driften 100 % tilbød Stjernholm at besøge os en formiddag med nogle af deres folk, så vi kunne lave ”vidensdeling”. Det blev en fantastisk givtig formiddag, som alle parter havde stor glæde af, – siger Jens Enevioldsen.

– Og vi har allerede taget hul på vores næste udfordring, – fortsætter han. – Ulrik fra Stjernholm mener, at det vaskede sand er så rent, at det kan genanvendes i stedet for at blive kørt på forbrændingen. Ja, det ender måske endda med at vi kan få penge for det i stedet for at skulle betale for at komme af med det! –

– Fantastisk hvad en dialog på det rigtige tidspunkt kan føre til, – slutter Jens Enevoldsen.

På WTA Fact Finding Tour

Stjernholm er i disse dage på WTA Fact Finding Tour med en række potentielle amerikanske kunder.

Danmark ligger i front på verdensmarkedet, når det gælder rensning af spildevand, hvilket indebærer betydelige eksportmuligheder for innovative, danske leverandører til denne sektor.

I går besøgte delegationen Marselisborg Renseanlæg under Århus Vand, som har en del Stjernholm-udstyr i drift.

Tak for sidst

Tak til alle, som besøgte os på STF’s årsmøde-udstilling. Og tillykke til vinderne af Stjernholm Årgangsrom og strandstole!

Som noget nyt, havde vi i år valgt at begrænse omfanget af maskinudstyr på standen. Det blev bemærket og kommenteret af mange – og tak for det. Så fik vi nemlig lejlighed til at fortælle, at vi meget gerne vil vise vores produkter frem, og at vi derfor har programsat en række arrangementer med ”Vidensdeling” på forskellige renseanlæg i oktober måned.

Her bliver der lejlighed til at se udstyret i dets rette element og få en snak om værdiskabelse, TCO, cirkulær økonomi og om at bidrage til opfyldelse af FN’s Verdensmål – de såkaldte SDG’er. Vi fik allerede nogle tilmeldinger på udstillingen – har du ikke tilmeldt dig endnu, kan du læse mere og tilmelde dig på www.stjernholm.dk

Vi kommer nok også til at skære i morgenbordet – ikke i kvaliteten – den vil vi til enhver tid fastholde i alt vi foretager os – derimod vil vi se på mængderne. Vi kan ikke snakke miljø, klima og SDG uden at se lidt kritisk på vores madspild. Vi havde desværre alt for mange rundstykker i overskud… Vi vil bare så nødig have, at der er nogen, som går forgæves til Stjernholm.

Strandstolene blev i øvrigt vundet af

  • Ejgil Jacobsen, Din Forsyning
  • Carsten Sundbæk, Vejen Forsyning
  • Alf Thomassen, Lyngby Taarbæk Forsyning
  • Per T. Dejgaard, Fredericia Spildevand
  • Inger Christensen, Thisted Vand
  • David Jensen, Vejen Forsyning

Rensning af spildevand og gylle er vores spidskompetencer!

Bæredygtighed, Verdensmål og samarbejde med Udenrigs Ministeriet skal sælge dansk miljøteknologi i USA.

 Mette og Sofie fra Udenrigsministeriets afdeling i USA har været på besøg i uvante omgivelser. Først på Hedensted Renseanlæg, hvor vores OXxOff både optimerer beluftningsprocessen og giver betydelige besparelser på energiforbruget til indblæsning af luft.

Efterfølgende hos mælkproducent  Erik Dolby på Djursland, hvor vores sandvaskeranlæg nu – efter 2 års stabil drift – tilbageholder hele 99,6% af det sand fra køernes sengebåde, der er endt i gyllen. Alt sandet kan genbruges – gyllen kan benyttes til Biogas og mælkeproduktionen er steget betragteligt!

Vi er overbevist om, at vi nu har 2 meget motiverede ambassadører for dansk miljøteknologi i USA. Ambassadører, som kan hjælpe os (og amerikanerne) med at bidrage til opfyldelse af FN’s Verdensmål for Bæredygtighed.

 

Ulrik Folkmann ny eksportdirektør hos Stjernholm A/S

Hos Stjernholm A/S har vi et godt udgangspunkt for at udvikle os positivt på eksportsiden. Vores sandvasker har stort potentiale indenfor både landbrugs- og spildevandssektoren. Og vores OXxOff til optimering af beluftning i procestanke kan reducere energiforbruget og CO2 udledningen betragteligt.

Derfor glæder det os meget, at Ulrik Folkmann pr. 15. april er tiltrådt som eksportdirektør hos os.

Herhjemme er Ulrik nok bedst kendt fra sin tid som en særdeles innovativ chef for Hedensted Spildevand. Eksporterfaringen har han fortrinsvis hentet som Senior Technical Advisor hos Danish Water Technology Alliance i USA.

Vi er overbevist om, at Ulrik er den helt rigtige til at opbygge bæredygtige partnerskaber de mange steder rundt i verden, hvor vores viden og vores produkter vil kunne gøre en værdifuld forskel.

En del af ”Fra Filantropi til Forretning”

Kaj Stjernholm:
”Vi vil være bedst til samarbejde med værdi som gavner miljøet. Denne målsætning og vision føler vi passer perfekt til flere af de SDG’er, der er udtrykt i FN’s verdensmål. ”

Stjernholm A/S er én af de mindre deltagere i Dansk Industris projekt, ”Fra Filantropi til Forretning”. Projektet har til formål at hjælpe danske virksomheder til at få forretningsmæssig udbytte af FN’s 17 Verdensmål.

”Vi ser deltagelsen i projektet som en mulighed for at skabe ekstra forståelse og accept af vores mission og vision, ” siger Kaj Stjernholm i denne video, som Dansk Industri har udarbejdet og eksponerer som en del af projektet.

Stjernholm A/S har i flere år markedsført et forretningskoncept, som man kalder ”Samarbejde med Værdi”.
Med dette koncept tilbyder Stjernholm kunden et bæredygtigt partnerskab, som har til formål at tilføre merværdi i forhold til økonomi, miljø og CSR.

”Arbejdet med FN’s Verdensmål – de såkaldte SDG’er – har bekræftet os i, at vores  prioritering af bæredygtighed, cirkulær økonomi og TCO frem for billigste pris, er helt rigtig. Vi tror den nationale og globale implementering af Verdensmålene, vil hjælpe os med at skabe forståelse for nødvendigheden af denne prioritering på alle niveauer i samfundet.”

Se video fra Dansk Industri her

 

Vi ved en del – få del i vores viden.

På mange renseanlæg er Struvit kendt som en hård indvendig belægning i rørsystemerne. Rørene tilstoppes ganske enkelt langsomt, men sikkert.

På andre renseanlæg er Struvit kendt som et stof, der bliver omdannet til PhosphorCare og kan sælges som handelsgødning.

Hos Stjernholm ved vi, hvordan man omdanner et problem til en ressource. Kontakt blot Kaj på kss@stjernholm.dk

Følg os her

Stjernholm A/S

Stjernholm A/S
Langelandsvej 4A
8940 Randers SV
CVR: 28 88 49 66

stjernholm@stjernholm.dk
+45 70 20 25 05

 

Stjernholm US Inc

875 North Michigan Avenue
Chicago, Illinois 60 611

stjernholmUS@stjernholm.dk
+1 346 388 2791


© Stjernholm A/S. ALL RIGHTS RESERVED