Første kasse til Kina er sendt!
Så har vi pakket den første kasse med en OXxOff til Kina!
Kunden er vores nye samarbejdspartner, Suzhou Howye Environment Technologies Co., Ltd., som ser meget store muligheder for OXxOff-succes i Kina.
OXxOff flyder på vandoverfladen og måler beluftningens effektivitet i et renseanlægs procestank. Måleresultaterne kan løbende aflæses i kontrolrummet hvorved indblæsningen af luft også løbende kan optimeres. Resultatet er en mere effektiv beluftning med et langt lavere energiforbrug og et lavere CO2-aftryk.
Energiforbruget til beluftning udgør ofte 50% af et renseanlægs samlede energiforbrug. Det gælder både i Kina og i resten af verden. De potentielle energibesparelser med OXxOff som online beluftnings-observatør er derfor enorme.